Om BetterNow

Har du lyst til at dine hverdagsoplevelser skal være med til at gøre en forskel?
Hos BetterNow kan du på en nem og sjov måde oprette din egen indsamling til velgørende formål. Vi tilbyder en online indsamlingsplatform, der gør det muligt at støtte en god sag, så alle - privatpersoner, virksomheder, grupper, foreninger og skoler - kan oprette indsamlinger let og enkelt.

Det må ikke være besværligt at bidrage til velgørende formål. Det skal derimod være meningsfuldt, lige til og styrke sociale bånd. Når du beskæftiger dig med det, du bedst kan lide - f.eks. hvis du løber et maraton, bestiger et bjerg, holder fødselsdag eller bager kage til dine kolleger, så kan du nu gøre det i en god sags tjeneste.

Hos BetterNow brænder vi med andre ord for at gøre velgørenhed til en totaloplevelse, og vi tror på, det er muligt at drive en sund forretning og samtidig gøre verden til et bedre sted. Læs mere i denne pdf om hvordan vi driver vores forretning og hvad vores 7.5% gebyr dækker.

Opret din indsamling her på siden i den anledning, som passer dig, og vælg den sag, du mener fortjener netop din støtte. Vi hjælper dig med resten.

Enhver indsats – stor som lille – tæller.