Giv et bidrag til Julemærkefonden i samarbejde med Dansk Kabel TV
Beskrivelse
Dansk Kabel TV har i år valgt at donere det beløb, som ellers har været brugt til julegaver til vores forretningsforbindelser og samarbejdspartnere, til Julemærkefonden. Valget faldt på Julemærkefonden da vi hos Dansk Kabel TV mener det arbejde folkene bag Julemærkefonden gør for børn og unge i Danmark er utrolig vigtigt og meningsfyldt. Helst så vi, at steder som Julemærkehjemmet ikke eksisterede, men virkeligheden er desværre en anden, og derfor mener vi, det er vigtigt at støtte op om deres arbejde og være med til at gøre barndom og ungdom bedre, for de børn og unge der bor på Julemærkehjemmene i en periode.
Udover det beløb Dansk Kabel TV donerer til Julemærkehjemmet, kan I være med til at hjælpe børn og unge der har brug for en hånd. Alle bidrag, uanset størrelse, er en hjælp.
Med venlig hilsen
Dansk Kabel TV

