Småfolk samler ind til 100 procent til børnene og losseplads børnene i Kenya.
Description
De har det hårdt i Afrika for tiden – også mere hårdt end de plejer at have. De afrikanske børn har virkelig brug for at vi tænker på dem.
Småfolk har sammen med 100 procent til børnene lavet en T-shirt, hvor alt overskuddet går til at støtte 100procent til børnenes projekter og arbejde med børn der lever på lossepladser i Kenya. Ved lossepladsen Kibarani udenfor Mombasa på Kenyas østkyst driver 100 procent til børnene et madprogram, en skole og en sundhedsklinik. Men vi vil gerne hjælpe mere, alle jer der ikke lige har et barn i den rigtige størrelse skal også have muligheden for at hjælpe børnene i Afrika.
Der er ubegribelig mange børn, der ikke har de ting vi tager for givet for vores egne børn; et måltid mad, en seng at sove i, skolegang og en læge når man bliver syg. Hvor gerne vi end vil, kan vi ikke hjælpe dem alle, men vi kan hjælpe nogen få og sammen kan vi hjælpe flere.
Din hjælp betyder virkelig noget:
For 1 krone og 16 øre kan et barn få et måltid mad.
For 50 kroner kan et barn gå i skole i en måned
For 250 kroner kan 40 gadebørn børn få en festlig dag med fodboldstævne et måltid mad og en snak med en socialrådgiver – starten på en proces der når det går godt flytter børnene væk fra gaden og ind på skolebænken.
Hvis Småfolk sælger alle vores T-shirts kan vi f. eks give 54 børn mad i et år – men vi vil gerne være med til at hjælpe endnu flere, så vi håber på mange bidrag.

