Peter Hinge løber Copenhagen Marathon og støtter Folkekirkens Nødhjælp
Beskrivelse
Kære venner og kollegaer
Som flere af jer allerede ved, skal jeg løbe Copenhagen Marathon til maj som en del af optakten til Ironman Copenhagen Challenge 2011.
En søndag, da jeg gik og ”tullede” rundt i min egen selvfede lille boble af en tryg tilværelse – til et Spartaløb med latte og kage fra Emerys, PR på 10 km og det største selvforherligende smil på læben - blev jeg for et øjeblik hevet ud af min boble og mindet om, at andre mennesker ikke har et liv som alle os andre – at mennesker andre steder har langt værre ting at kæmpe med her i livet end selvudvikling og udfoldelse gennem løb; og hvad vi nu ellers kaster os ud i for at finde udfordring, søge grænser for vores formåen og mærke livet. Mennesker uden mulighed for at få opfyldt deres mest basale behov som mad, tøj, tag over hovedet og uddannelse. Jeg lod mig derfor straks overtale til, at løbe Copenhagen Marathon med det formål at støtte Folkekirkens Nødhjælp og deres vigtige arbejde.
Så når jeg søger grænsen og prøver at mærke livet og bryde ud af hverdagens lille trygge boble tager jeg ethvert skridt for Folkekirkens Nødhjælp –i håb om at andre mennesker rundt om kan komme lidt tættere på den trygge og gode tilværelse vi andre tager for givet.
Jeg håber derfor du også for en kort stund vil tænke på andre end dig selv og hjælpe ved at donere en stor som lille skilling til mit lille projekt. Målet er at indsamle sølle 8000 kr.
Tusind tak, og kom og hep på mig til maj!

