Snorretoppens Juleauktion
Beskrivelse
I år vil vi gøre tingene lidt anderledes nede i børnehaven. I stedet for at børnene skaber julegaver til deres forældre vil alle børnenes kreationer blive solgt til deres forældre på en auktion. De penge vi samler ind vil gå til Julemærkehjemmene i Danmark.Ydermere vil der under auktionen blive udstillet forskellige sager som sælges til mindre faste beløb.
Vi vil i børnehaven snakke med jeres børn om hvorfor vi vælger at gøre det på denne måde i år, men vi håber også meget på jeres opbakning. Vi mener at Julen er en højtid hvor der skal gives og ikke tages... og så selvfølgelig spises og hygges i overflod. Vi tror på at jeres børn vil synes om idéen, men det kan nok være lidt svært at forstå for nogle ;o)
Følg med herinde hvor vi løbende vil vise diverse auktionskreationer.
OPDATERING:
Det er torsdag den 15. december i dag, og her til eftermiddag vil vi sælge ud af alle børnenes kreationer og afholder den store juleauktion.
Det er blevet fantastisk flot hernede i børnehaven og vi voksne er meget spændte på hvordan det hele forløber...
Det indsamlede beløb vil fremgå af denne side så snart vi er færdige og har talt op. Uh det bliver spændende.

