Svend Erik løber Puma 24 timers løb og samler ind til Folkekirkens Nødhjælp
Beskrivelse
Hej alle gode venner, familie, kolleger, samt andre der vil være med til at gøre en forskel
Som mange af jer ved, har jeg meldt mig til Puma 24 timers løb d. 11. og 12. juni og hen imod denne bedrift vil jeg forsøge at samle penge ind til et godt formål. Mit mål med løbet er at løbe mere end 120 km.
Jeg har tit spekuleret på hvordan man kan forene det at løbe, med at hjælpe andre og løsningen kom til mig fra betternow.dk.
Jeg har valgt at støtte Folkekirkens Nødhjælp, da jeg bestemt mener, at vi her i Danmark har problemer, men disse problemer er minimale i forhold til nogle af de problemer folk står over for rundt omkring i verden. Vidste du, at for bare 2 kroner og 50 øre, kan du være med til at sikre 1 menneske mad i en hel uge i et katastrofe-område? Ved at give et bidrag hjælper du mig til at nå mit mål med at indsamle 5.000,- kr. og dermed være med til at hjælpe folk i katastrofeområder rundt i verden.
På forhånd tak for hjælpen :-)

